FC Helsingør henter Pascal Gregor

Pascal Gregor forlod FC Nordsjælland ved årsskiftet, da hans kontrakt udløb. Han har dog ikke ventet længe på en ny arbejdsgiver.

Den 23-årige forsvarer har nemlig skrevet under på en toårig kontrakt med FC Helsingør.

“Gregor er et af de største forsvarstalenter i Danmark, og kommer med et godt cv og en god skoling fra FCN. Han er, som jeg ser ham, en meget komplet spiller: Han kan spille alle fire pladser i en backkæde, han er god fysisk og med hovedet, han er aggressiv og fysisk stærk, og har et godt overblik,” siger cheftræner Christian Lønstrup i en pressemeddelelse og tilføjer:

“Det er en spiller fra en højere hylde end vi er vant til, og han kommer til at være en kæmpe hjælp i forhold til at blive i Superligaen, og det er også et signal om, at vi som klub er kommet op på en højere hylde end vi har været vant til.”

Gregor nåede at spille 124 førsteholdskampe for FCN, hvoraf 100 af disse var i Superligaen. Han har derudover også spillet 13 U21-landskampe.

Få seneste nyheder om billige fodboldtrøjer med tryk i www.fodboldmegastore.com.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*