Bedst og værst: Islandsk målmand i bekneb

Horsens spillede 1-1 mod Randers fredag aften. Vi zoomer ind på, hvordan det gik til.

AC Horsens – Randers FC 1-1 (1-1)
0-1 Bashkim Kadrii 26′
1-1 Jonas Thorsen 37′

Kampens bedste:

AC Horsens:
Simon Okosun giver en hel del på midtbanen i duellerne for AC Horsens, ligesom han i felterne også sørger for en hel del kaos. Derudover leverer han også en stor arbejdsindsats med en masse meter i benene.

Randers FC:
Udover scoringen er Bashkim Kadrii noget af det eneste, som Randers kan byde på offensivt i kampen. Flere gange kunne det virke til at han var lidt af en enmandshær for Randers, der primært havde fokus på det defensive i kampen.

Kampens værste:
Halldorsson havde én rigtig god redning i kampen, men ellers virker islændingen til at være meget usikker for tiden. Det så også sådan ud i kampen mod Horsens, hvor han havde store vanskeligheder ved de mange indkast ind i feltet. Derudover havde Eero Markkanen ikke sin bedste dag i angrebet for Randers.

Kampens detalje:
Frisparket fra Bashkim Kadrii var en sand perle, og selvom Mikke Qvist gang på gang kan sørge for uro med sine indkast, så slår det bestemt ikke Kadriis spark.

Få seneste nyheder om Billige Fodboldtrøjer i www.fodboldfans.com.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*